Gnome 2.10 udgivelsesnoter

1. Introduktion

Skrivebordsmiljøet Gnome version 2.10 er den seneste udgivelse af det stadig mere populære og frie skrivebordsmiljø til flere platforme.

Udgivelserne af skrivebordsmiljøet Gnome fortsætter med at udkomme til tiden. Gnome 2.10 inkluderer et antal af interessante nye faciliteter og hundredevis af fejlrettelser. Denne gang indeholder Gnome også en videoafspiller og et værktøj til cd-lydudtrækning. Du kan lære mere i de følgende afsnit.

Gnome tilbyder et brugervenligt miljø "der bare virker" til hverdags brugere, uden unødvendig kompleksitet og underlige faciliteter. På samme tid tilbydes den rige fleksibilitet som erfarne udviklere kræver.

Gnome understøtter en bred vifte af platforme, herunder GNU/Linux (i daglig tale Linux), Solaris, HP-UX, BSD og Apple's Darwin. Gnome inkluderer kraftfulde faciliteter såsom blød tekstoptegning i verdens klasse, en første klasses tilgængeligheds infrastruktur og en komplet internationaliserings infrastruktur der understøtter tekst skrevet fra henholdsvis højre og venstre.

Selvfølgelig inkluderer Gnome 2.10 alle de forbedringer som er lavet til Gnome 2.8, disse kan du læse om i Gnome 2.8-udgivelsesnoterne.

Udgivelsen af skrivebordsmiljøet indeholder alle de programmer der er brug for til understøttelse af basale brugerfunktionaliteter. Store programmer såsom Gnumeric og OpenOffice.org er også tilgængelige, men er udviklet parallelt, med deres egne udviklingscykler, i stedet for at være en del af kernen i Gnomes udgivelse.

Gnome er en del af GNU-projektet og er frit programmel.

Vær venlig at fortsætte til sektionen Hvad nyt eller brug henvisningerne til højre for at læse mere om denne udgivelse og generelt om skrivebordsmiljøet Gnome.

2. Hvad er nyt i Gnome 2.10

2.1. Skrivebord

2.1.1. Filhåndtering

Filhåndteringen også kendt som Nautilus er endnu hurtigere og mere stabil i Gnome 2.10, takket være ændringer i dens interne arkitektur. Dette betyder at programudviklere vil kunne vedligeholde og udvide filhåndteringen nemmere i fremtiden.

Træk og slip med andre programmer, såsom Mozilla og Firefox, virker nu mere flydende.

Desuden er der mange små detaljer der demonstrerer Gnomes opmærksomhed for detaljer. Eksempelvis:

  • Sti-knappen er nu endnumere åbentlyst en knap.
  • Når der oprettes nye filer, starter omdøbelse automatisk.
  • Når man bruger tastatur-navigation til at åbne forælder-mappen (Alt-Pil op), vil den aktuelle mappe blive valgt.

Figur 1trimmet og kraftfuld, filhåndteringen Nautilus

Gnome 2.10 tilbyder en ny samling baggrundsbilleder og mønstre, så du kan personliggøre dit skrivebord.

Figur 2en samling af simple men kunstneriske baggrunde

2.1.2. Vindueopførsel

Gnome 2.10 har en ny mulighed som du måske ikke lægger mærke til ved første øjekast, en implementering af endnu en Freedesktop.org-standard for flere skrivebordsmiljøer.

Før i tiden, når du indtastede noget i et program og din ven pludselig efterspurgte en samtale, ville dine ord blive indtastet i samtale-vinduet. Forestil dig at du var ved at indtaste din adgangskode! Dette vil ikke længere kunne ske i Gnome 2.10.

Hvis et program tager lang tid om at starte, vil dit arbejde ikke blive forstyrret når programmet endelig åbner sit vindue.

2.2. Programmer

2.2.1. Videoafspiller

Gnome 2.10 inkluderer nu den populære videoafspiller Totem, der bruger Gnomes GStreamer multimedie-rammeværk. Totem tilbyder en intuitiv brugergrænseflade som brugere af Gnome forventer, med automatisk genkendelse af maskinel i stedet for komplekse konfigurationer.

Figur 3Videoafspilleren

2.2.2. Lydudtrækning

Den højt elskede lydudtrækker, Sound Juicer, udtrækker nemt lyd fra cd'er til senere afspilning på din pc eller flytbare musikafspiller. Takket være automatisk overførsel af sangtitler, behøver du ikke at klikke på mere end et par knapper.

Figur 4Lydudtrækkeren

2.2.3. Webbrowser

Gnomes webbrowser "Epiphany" er baseret på Mozilla og integrerer fuldt ud med skrivebordsmiljøet. Forbedringer inkluderer:

  • En forbedret fuldskærmstilstand.
  • Statuslinjen viser om hjemmesiden er sikker og viser dens favorit ikon.
  • Bogmærker kan eksporteres.
  • En udvidelseshåndtering for ekstra faciliteter.

Figur 5Webbrowseren

2.2.4. Evolution

Gnomes integrerede e-post- og sammarbejsprogram. Evolution understøtter traditionelle e-post-opsætninger, såvel som Novell GroupWise og Microsoft Exchange. Med Evolution kan du læse, skrive og håndtere dine e-breve, kontakter og kalender-begivenheder.

I Gnome 2.10 er det nu lettere at arbejde afkoblet med e-post, kalender og kontakter hvis du bruger IMAP, LDAP, WebCal, GroupWise eller Exchange. Dine ændringer synkroniseres når du bliver opkoblet igen.

Denne nye version tilbyder nogle flere forbedringer af kalenderen:

  • Filer kan vedlægges begivenheder.
  • Undtagelser kan oprettes for begivenheder som genindtræffer.
  • Kalenderen inkluderer information om vejret (Kun for USA).

Figur 6daglige vejrudsigter

Og endnu flere nye faciliteter:

  • GroupWise "delte mapper" og "send"-tilvalg er nu understøttet.
  • Exchange "størrelse af mapper" og "advarsler ved udløb af adganskode" er understøttet.
  • E-post-brugergrænsefladen vil sandsynligvis blive spejlvendt for sprog der læses fra højre til venstre.

Figur 7E-post-programmet

2.2.5. GnomeMeeting

GnomeMeeting gør det muligt for brugere at se og tale sammen med andre via internet-telefoni (VoIP) og videokonferencer. I Gnome 2.10 er adressebogen nu delt med e-post-programmet Evolution, så du ikke længere behøver at indtaste kontaktinformation mere end et sted.

Nu kan du endda lede efter andre brugere af Gnome Meeting på dit lokale netværk, uden at have opdaget deres kontaktdetaljer i forvejen. Du kan se din egen video side om side med din samtalepartners video, så du kan se hvad de ser.

Figur 8Internettelefoni- og videokonference-programet

2.3. Kontrolcenter

2.3.1. Tastaturlayouts

Valg af tastaturlayout er nu endnu mere simpelt takket være tastatur-kontrolpanelet. Bare klik på Tilføj for at vælge mellem en liste over internationale tastatur-layouts. Før du gør dit valg kan du se effekten af tastetryk i forhåndsvisningen for layout. Indstillingerne for layout er blevet reorganiseret som en simpel liste af valgmuligheder.

Figur 9Indstillinger for tastatur - Layouts

2.4. Panelobjekter

Gnome 2.10 har store forbedringer af panelobjekterne (også kendt som panelprogrammer), nye faciliteter og bedre integration med resten af skrivebordsmiljøet.

Den mest synlige ændring er fjernelsen af panelets menu Handlinger og tilføjelsen af menuerne Steder og Skrivebord. Disse giver hurtig adgang til de objekter som du oftests bruger, uden at skulle navigere gennem undermenuer. Eksempelvis viser menuen "Steder" din hjemmemappe, din maskine, servere på netværket, og søgefaciliteterne. I menuen "Skrivebord" finder du dine indstillinger og administrative kontrolpaneler, logud og hjælp.

Alle panelmenuerne er nu defineret af Freedesktop.org's menuspecifikation for flere platforme, hvilket vil sige at tredjeparts programmer nu kan tilføje sig selv til menuen "Programmer" uden overhovedet at kende til Gnome.

Desuden kan de fleste panelprogrammer gøres delvis transparente, når panelet selv er transparent.

Figur 15Notessedler

2.4.1. Integreret modemkontrol

Gnome 2.10 introducerer et nyt panelprogram til at kontrollere dit modem, hvilket er integreret i Gnomes systemværktøjer.

Figur 10Det nye modemkontrol-panelprogram

2.4.2. Papirkurv for panelet

Gnome 2.10 har en valgfri papirkurv til dit panel. Ligesom papirkurven til dit skrivebord, kan du trække og slippe filer og andre objekter til din papirkurv uden at minimere dine åbne vinduer.

Figur 11En papirkurv på dit panel

2.4.3. Kontrollér monterede delarkiver

Gnome 2.8 gav dig mulighed for nemt at montere dine digitale medier, såsom cd'er, dvd'er og usb-hukommelsespinde. Nu hjælper panelprogrammet "diskmontering" dig med at bruge disse medier uden først at skulle finde deres ikoner på skrivebordet, bag dine åbnede vinduer. Panelprogrammet viser de nuværende monterede (eller ikke monterede) delarkiver, hvilket giver dig mulighed for at montere dem, skubbe dem ud, eller åbne dem i filhåndteringen.

Figur 12Montering af drev

2.4.4. Få endnu mere vejr

Vejrrapporten kan nu vise endnu flere lokaliteter end før, og lokaliteternes navne er blevet oversat til ikke-engelske sprog hvor det er hensigtsmæssigt. Desuden indeholder vejrudsigten nu solopgang og solnedgang for de fleste lokaliteter.

Figur 13Vejrrapport

2.4.5. Lydkontrol

En ny mixer til dit panel (kombineret med en mixer med nyt udseende på skrivebordet) får det bedste ud af dine lydenheder. Ved at bruge multimedie-rammearbejdet GStreamer er mixeren nu mere simpel og mere behændig end før. Det samme multimedie-rammearbejde benyttes af Totem, Sound Juicer, Gnomes cd-afspiller og et væld af tredjeparts programmer. Ved at ændre lydstyrken i Gnome vha. panelet vil alle disse programmer skifte lydstyrke.

Figur 14En hel ny mixer til dit panel

2.4.6. Skriv notater

Det populære panelprogram Notessedler gør det nu endnu nemmere at føje noter til dit skrivebord, takket være en simplere brugergrænseflade og mange fejlrettelser. Eksempelvis vil noter nu blive på de korrekte arbejdsområder, eller endda på forskellige skærme.

Notessedler bliver nu foran andre vinduer, så du ikke glemmer dem. For at skjule notessedlerne benyttes panelprogrammets højrekliksmenu.

2.4.7. Specielt for bærbare

Gnome indeholder nu et panelprogram til at overvåge processor-hastigheden i din bærebar. Overvågeren af CPU-frekvensskalering overvåger processorer med variable hastigheder (som dem der har Intel Speedstep og AMD PowerNow) for at vise deres nuværende status. Du kan endda vælge en anden hastighed hvis du ikke har aktiveret automatisk frekvensskalering.

Figur 16CPU-frekvensskaleringsmonitor

2.4.8. Fjernede panelprogrammer

Tre panelprogrammer blev fjernet i Gnome 2.10, disse er blevet udskiftet med bedre alternativer i de fleste tilfælde.

Panelprogrammet cd-afspiller er blevet fjernet, så du vil ikke se en cd-afspiller på dit panel. I stedet vil Gnomes cd-afspiller starte når du indsætter en cd, denne vil så kunne kontrolleres fra et påmindelsesikon der er placeret i dit panel.

Det dedikerede panelprogram til trådløs er blevet fjernet, fordi panelprogrammet Netværksovervåger introduceret i Gnome 2.8 også understøtter trådløs.

Postkasseovervågeren er blevet fjernet fordi den ikke længere er vedligeholdt og den er usikker. Vi håber at have en løsning integreret vha. e-post-programmet Evolution i fremtiden. Hvis du ikke bruger Evolution til din e-post, kan du bruge et tredjeparts program såsom mailnotify.

2.5. Værktøjer

Værktøjerne i Gnome har fået nogle forbedringer:

2.5.1. Tekstredigering

The GNOME text editor can now highlight the current line and when editing program source code, it highlights matching braces. Spell checking is improved too. It now only highlights misspelled words when you have actually finished typing the word, and many extra languages are supported and automatically identified.

Mange vil blive glade for at se, at tekstredigeringen ikke længere foreslår at gemme ændringer, når alle ændringer egentligt er blevet fortrudt. Desuden starter den endda endnu hurtigere end de forrige versioner.

Figur 17Tekstredigering

2.5.2. Arkivhåndtering

Gnomes arkivhåndtering kan nu åbne flere typer af arkiver, inklusiv AR-, Debian-, og 7-zip-arkiver. RAR-arkiver beskyttet med adgangskode er nu også understøttet. Endvidere vil arkivhåndteringen også benytte enkeltklik, hvis du har aktiveret indstillingen enkeltklik i filhåndteringen.

Figur 18Arkivhåndtering

2.5.3. Ordbog

Gnomes ordbog foreslår nu ord når du ikke er sikker på hvordan du skal stave til et eller andet. Definitionerne indeholder også henvisninger til eksterne ordbogshjemmesider og definitionerne kan udskrives.

Figur 19Ordbog

2.5.4. Formattering af disketter

Gnomes værktøj for disketteformatering understøtter nu flytbare drev, såsom USB-drev, ved at bruge standardsystemet HAL fra freedesktop.org.

Figur 20Formattering af disketter

2.6. Systemadministration

Gnome 2.10 tilbyder nogle nye faciliteter til systemadministration.

2.6.1. Systemværktøjer

Systemværktøjerne giver dig mulighed for at konfigurere dit systems ur og din netværksforbindelse, så vel som håndtering af brugere og grupper på dit system. På nuværende tidspunkt er disse værktøjer mest hensigtsmæssige for enkelte maskiner frem for store netværk af maskiner.

Gnome 2.10 leverer en række forbedringer, heriblandt:

  • Netværk: Forbedret understøttelse af trådløs (WEP og ESSID genkendelse), og ISDN-forbindelser.
  • Brugere og grupper: Nemmere redigering af gruppemedlemmer.
  • Ændringer anvendes straks, hvis det er hensigtsmæssigt.

Figur 21Ur-, netværks- og bruger/gruppe-værktøjer

2.6.2. Log-fremviser

Gnomes logfremviser har fået tilføjet en behændig søgefacilitet og fået en forbedret overvågningstilstand. Endvidere kan den nu:

  • Åbne flere logger i de separate vinduer.
  • Åbne arkiverede logger og logger på netværksenheder.
  • Kopiere logger til klippebordet.

Figur 22Log-fremviseren

2.7. Spil

Gnome hjælper dig til at nå dine mål, men nogle gange er dine mål at blive afledt. Det er her at Gnomes spil bringer sjov på banen.

2.7.1. Samspil

Gnome har nu en ny version af Samspil, med bedre grafik, flere brædtstørrelser og en fortryd facilitet i tilfældet af at du skifter mening.

Figur 23Samspil

2.7.2. Orme

Vores "Det virker bare"-filosofi er endda synlig i spillet Orme. Nu kan du gennemse dit lokale netværk efter andre folk at spille med, via den samme ingen-konfigurations-teknik som bruges af GnomeMeeting.

Figur 24Vær med i et netværks spil

2.8. Forbedringer i platformen

Gnome 2.10 udviklingsplatformen tilbyder en stabil base for tredjeparts udviklere og for selve skrivebordsmiljøet Gnome. Gnome 2.10 tilføjer nogle API-forbedringer, samtidigt med at den beholder bagudkompatibilitet og API-stabilitet. Konkret har vi denne gang:

  • GTK+ 2.6 har nye celle-optegnere, knapper, en ikonvisning og et nyt om-vindue.
  • glib 2.6 har en nemmere API til fortolkning af kommandolinjen.
  • Platform-bindingerne inkluderer nu komplet understøttelse for Python-API'erne til Gnomes udviklingsplatform via gnome-python. Dette sammen med de nuværende C++, Java, Perl, og Python bindinger, via gtkmm-, java-gnome-, gtk2-perl-, og pygtk--projekterne.

3. Systemadministrator- bruger- og tilgængelighedsguide

Takket være anstrengelserne fra Gnome-dokumentationsprojektet, kommer Gnome 2.10 med en omfattende og professionel dokumentation. Der er lagt nøje mærke til detaljerne, vha. den mest komplette guide for dokumentationsstíl, indenfor frit programmel. Som i Gnome 2.8 indeholder hvert program en komplet brugerdokumentation.

Lær hvordan du bruger Gnome med brugerguiden. Brugerguiden og anden dokumentation, inklusiv guider til systemadministration og Gnomes tilgængelighedsfaciliteter, findes på Lær mere om Gnome-siden.

4. Internationalisering

Takket være medlemmer af det verdensomspændende Gnome-oversættelsesprojekt, under lederskab af Christian Rose og Kjartan Maraas, tilbyder Gnome 2.10 understøttelse af 33 sprog (mindst 80 procent af strengene er oversat).

Understøttede sprog:

  • Albansk (5 millioner)
  • Brasiliensk portugisisk (175 millioner)
  • Bulgarsk (9 millioner)
  • Katalansk (7 millioner)
  • Forenklet kinesisk (over 1 milliard)
  • Traditionelt kinesisk (40 millioner)
  • Tjekkisk (11 millioner)
  • Dansk (5.3 millioner)
  • Hollandsk (over 21 millioner)
  • Engelsk (341 millioner)
  • Finsk (over 5 millioner)
  • Fransk (over 75 millioner)
  • Tysk (100 millioner)
  • Græsk (15 millioner)
  • Gujarati (46 millioner)
  • Hindi (370 millioner)
  • Ungarsk (14,5 millioner)
  • Italiensk (60 millioner)
  • Japansk (over 125 millioner)
  • Koreansk (75 millioner)
  • Litauisk (4 millioner)
  • Norsk, bogmål (5 millioner)
  • Panjabi (60 millioner)
  • Polsk (44 millioner)
  • Portugisisk (43 millioner)
  • Russisk (170 millioner)
  • Rumænsk (26 millioner)
  • Serbisk (10 millioner)
  • Spansk (over 350 millioner)
  • Svensk (9 millioner)
  • Tamilsk (61 millioner)
  • Tyrkisk (150 millioner)
  • Ukrainsk (50 millioner)
  • Walisisk (575 tusinde)

5. Overholdelse af standarder

Gnome har et tæt samarbejde med grupper såsom freedesktop.org. Understøttelse af standarder er et stort plus for brugere af Gnome. Understøttelse af interoperabilitet forbedre brugeroplevelsen ved at sikre at Gnome og KDE samt andre programmer nemmere kan arbejde sammen. Ved at benytte åbne specifikationer hjælpes der med til at sikre, at brugernes data ikke bliver låst fast i leverandørejede formater.

Udviklere af Gnome samarbejder med andre medlemmer af fællesskabet om frit programmel, gennem Freedesktop.org, på udviklingen af standarder der sikre interoperabilitet. Disse standarder inkludere: fælles MIME-database, ikon-temaer, seneste filer, menuer, skrivebords-elementer, håndtering af forvalgsvisning, og statusfelt-specifikationer. Desuden understøtter Gnome CORBA, XML, Xdnd, EWMH, XEMBED, XSETTINGS, og XSMP.

6. Installation af Gnome 2.10

En Live-cd af Gnome 2.10 er tilgængelig fra www.gnome.org. Denne Live-cd gør det muligt for dig at prøve en komplet version af skrivebordsmiljøet Gnome uden at installere noget som helst på din disk. Dette er en god måde hvorpå du kan se hvad der er blevet ændret siden sidst.

Til daglig brug anbefaler vi dig at du installere officielle pakker, såsom dem der er lavet til din Linux-distribution. Distributører vil sandsynligvis pakke Gnome 2.10 relativt hurtigt og udgive nye versioner som inkluderer Gnome 2.10.

Hvis du gerne vil bygge Gnome fra kildetekst, eksempelvis for at teste de allernyeste versioner, give tilbagemeldinger og lave forbedringer, så anbefaler vi et byggeværktøj, såsom GARNOME, der bygger med udgivede tarbolde og jhbuild der bygger fra CVS.

7. Kendte problemer

Alt programmel, selv når det er udgivet, indeholder fejl som udviklerne kender til men har valgt, af forskellige årsager, ikke at rette. Frit programmel er ikke en undtagelse med hensyn til dette i forhold til leverandørejet programmel, dog fortæller vi, der laver frit programmel, brugerne om disse problemer.

Vi opfordrer også vores brugere til at rapportere fejl så de kan blive rettet. Den bedste måde at rapportere fejl i Gnome, er ved at bruge den simple fejlguide. Denne vil føre dig gennem de nødvendige skridt for at udfylde en god fejlrapport og sørge for at fejlrapporten er mærket korrekt. Hvis du er for avanceret for hvad som helst der indeholder ordet "simpel", så findes der også det traditionelle fejlskema. Flere detaljer om fejl der allerede er blevet rapporteret kan findes i vores fejlhåndteringssystem Bugzilla. Nedenstående er nogle af de mest prominente fejl.

7.1. Liste over kendte problemer

  • Mozilla/Firefox - Fokus af nyt vindue: Når du starter Mozilla eller Firefox og allerede har et Mozilla- eller Firefox-vindue åbent, vil det nye vindue muligvis vises uden fokus og bag det vindue som har fokus. Gnomes webbrowser Epiphany, som er baseret på Mozilla, har ikke dette problem. Mozilla-snedkere arbejder på hurtigts muligt at få rettet dette problem i fremtidige versioner af Mozilla og Firefox.
  • Opstart af session hænger midlertidigt: Programmer med en ødelagt sessionshåndtering kan under logind, ved velkomstvinduet, hænge i nogle få minutter. Den forvalgte session indeholder ikke sådanne programmer, så dette problem vil kun blive aktuelt hvis du gemmer din session ved logud. Hvis du støder på dette problem, så vent bare på at logind fortsætter og fjern derefter sådanne programmer, før du gemmer din session igen.

8. Gnome 2.12 og fremefter

Gnome benytter en tidsbaseret udgivelsesmetode i et forsøg på vedvarende, at kunne tilbyde det bedste af vores udvikleres anstrengelser til brugere så hurtigt som muligt. Seks måneder efter Gnome 2.10 forventer vi at Gnome 2.12 vil tilbyde flere integrerede multimedie- og kommunikations-faciliteter og flere forbedringer indenfor tilgængelighed, brugbarhed og internationalisering.Se også Gnomes køreplan.

9. Bliv involveret

Gnomes succes skyldes i høj grad dens mange frivillige, både brugere og udviklere.

Som bruger kan dit bidrag simpelthen være at udfylde gode fejlrapporter. Du kan melde fejl i vores fejlhåndteringssystem Bugzilla ved at bruge den simple fejlguide. Hvis du har lyst til at bidrage med mere, kan du tilmelde dig vores aktive fejlpatrulje.

For udviklere er der en masse spændende at lave i hver af vores aktive udviklingsgrupper - tilgængelighed, dokumentation, brugbarhed, oversættelse, web, testing, grafik, og skrivebords- & platforms-udvikling. Her er en guide der kan hjælpe dig i gang.

At arbejde på Gnome kan være en utrolig tilfredsstillende oplevelse. Det giver dig mulighed for at mødes med en bred vifte at motiverede, dygtige, og hjælpsomme mennesker, som alle arbejder hen mod det samme mål. Slut dig til os i dag og se hvilken forskel du kan gøre.

A. Bidragydere

Disse udgivelsesnoter blev samlet af Murray Cumming, Davyd Madeley, og Gnome-fællesskabet.