Tilføj ekstra bruger-ID'er til en nøgle
En nøgle kan have flere bruger-ID'er. Dette er nyttigt, når du vil bruge den samme nøgle, mens der kommunikeres med adskillige personer, og en af dem f.eks. ikke genkender e-mailadressen i dit bruger-ID. Personen vil måske ikke importere din offentlige nøgle, eftersom den indeholder informationer, som personen ikke kender. Hvis du I sådanne tilfælde ikke vil oprette en ny nøgle med et andet bruger-ID, kan du i stedet vedhæfte et nyt bruger-ID til din eksisterende nøgle.
Tilføj et ekstra bruger-ID:
Vælg nøgleringen GnuPG-nøgler i det venstre sidepanel.
I listen vælges den Personlige PGP-nøgle efter eget valg.
Højreklik på nøglen og vælg Egenskaber ▸ Navne og underskrifter.
Klik på knappen Tilføj navn for at tilføje et nyt bruger-ID.
I den nye dialog udfyldes detaljerne såsom Fulde navn, E-mailadresse og Nøglekommentar til det nye bruger-ID.
Indtast den korrekte adgangskode og klik på OK, når du er færdig.
Dit nye bruger-ID vises nu under panelet Navne og underskrifter.
Hvis din nøgle er blevet udgivet på en nøgleserver, så synkronisér den efter, der er tilføjet nye bruger-ID'er, for at opdatere den eksterne kopi af nøglen.