Ændr standardnøgleringen
Når du tilføjer en ny adgangskode, tilføjes den normalt i standardnøgleringen. Hvis du vil tilføje den til en anden nøglering, kan du vælge denne, mens du tilføjer den nye adgangskode, eller du kan ændre standardnøgleringen. Standardnøgleringen er normalt nøgleringen Login.
Ændr standardnøgleringen:
Vælg den ønskede standardnøglering i listen over nøgleringe under Adgangskoder i det venstre sidepanel.
Højreklik på den valgte nøglering og vælg Indstil som standard.
Adgangskoder til nogle GNOME-programmer opbevares automatisk af Adgangskoder og nøgler i nøgleringen Login, fordi det er standardnøgleringen. Når du ændrer standardnøgleringen, opbevares nye adgangskoder, som oprettes til GNOME-programmer, i den nye standardnøglering, mens adgangskoder til GNOME-programmer, som blev oprettet inden ændringen, forbliver i nøgleringen Login.