Opret forbindelse til andre computere

Du kan bruge Adgangskoder og nøgler til at installere din SSH-nøgle på en fjerncomputer, som kan køre en SSH-server. Du kan også konfigurere din SSH-nøgle til fjernlogin mens nøglen oprettes.

  1. Højreklik på SSH-nøglen og vælg Konfigurér nøgle til SSH ….

  2. I dialogvinduet som åbnes, indtastes den Serveradresse, du normalt bruger til at logge ind på fjerncomputeren via SSH, og så trykkes på Konfigurér.

  3. Programmet vil nu forsøge at oprette forbindelse til den angivne Serveradresse med det indtastede Brugernavn. Hvis der er problemer med at tilgå fjerncomputeren, vises et pop op-vindue, som forklarer problemet, og du kan prøve igen. Sørg for, at du har en netværksforbindelse, og at fjerncomputeren er tændt og kan tilgås.

  4. Hvis forbindelsen til fjerncomputeren etableres, vises en dialogboks, som spørger dig om den Adgangskode, du bruger til at logge ind på fjerncomputeren. Indtast din adgangskode og tryk så på OK.

Du bør nu være i stand til at logge ind på fjerncomputeren via SSH uden en adgangskode.