Vedhæft et billede til din nøgle

Du kan vedhæfte et billed-ID til dine PGP-nøgler, så alle kan bekræfte ejerskabet af dine nøgler efter at have kigget på dit billede. Selvom en nøgle med et vedhæftet billede giver en smule bedre niveau af sikkerhed end en nøgle uden billede, er det at tjekke billedet på en nøgle ikke lige så sikkert som at tjekke nøglens fingeraftryk, fordi alle som har dine billeder kan oprette en nøgle med dit billed-ID, mens nøglens fingeraftryk ikke kan efterlignes.

I modsætning til begrænsninger i GPG, så behøver det billed-ID, du vil uploade, ikke være i formatet JPEG. Adgangskoder og nøgler lader dig uploade dit billede i png, jpg og adskillige andre almindelige billedformater.

Vedhæft et billed-ID til en PGP-nøgle:

  1. Vælg GnuPG-nøgler i det venstre sidepanel.

  2. Vælg PGP-nøglen.

  3. Højreklik på den valgte nøgle og vælg Egenskaber ▸ Ejer.

  4. Tryk på knappen + i venstre side for at tilføje et billede.

  5. Vælg billedet fra din computer.

  6. Klik på Luk, når du er færdig.

De billeder du vælger, bør være små — helst omkring 120×150 pixels. Eftersom et billed-ID altid er vedhæftet sin nøgle, vil et stort billede gøre nøglen større og gøre alle handlinger, som bruger nøglen, langsommere. Adgangskoder og nøgler ændrer størrelsen på store billeder til den optimale størrelse, efter du er blevet spurgt om bekræftelse.