Andre brugere kan ikke oprette forbindelse til internettet

Når du opsætter en netværksforbindelse, vil alle andre brugere på din computer normalt kunne bruge den. Hvis forbindelsesoplysningerne ikke deles, bør du kontrollere forbindelsesindstillingerne.

  1. Åbn Aktivitetsoversigten og begynd at skrive Netværk.

  2. Klik på Netværk for at åbne panelet.

  3. Vælg Wi-fi på listen til venstre.

  4. Klik på knappen indstillinger for at åbne forbindelsesdetaljerne.

  5. Vælg Identitet i ruden til venstre.

  6. I bunden af panelet Identitet skal du markere indstillingen Gør tilgængelig for andre brugere for at tillade andre brugere at bruge netværksforbindelsen.

  7. Tryk Anvend for at gemme ændringerne.

Andre brugere af computeren vil nu kunne bruge denne forbindelse uden at indtaste yderligere detaljer.

Alle brugere kan ændre denne indstilling.