Fjern en konto
Du kan fjerne en onlinekonto, du ikke længere vil bruge.
Mange onlinetjenester leverer en godkendelsestoken, som dit skrivebord gemmer i stedet for din adgangskode. Hvis du fjerner en konto, så bør du også tilbagekalde certifikatet i onlinetjenesten. Det sikrer, at der ikke er andre programmer eller websteder, som kan oprette forbindelse til tjenesten med godkendelsen til dit skrivebord.
Tilbagekaldelse af godkendelsen afhænger af tjenesteudbyderen. Tjek dine indstillinger på udbyderens websted for godkendte eller tilsluttede programmer eller steder. Kig efter et program der kaldes “GNOME” og fjern det.
Åbn Aktivitetsoversigten og begynd at skrive Onlinekonti.
Klik på Onlinekonti for at åbne panelet.
Vælg den konto som du ønsker at fjerne.
Klik på knappen - i nederst venstre hjørne af vinduet.
Klik på Fjern i bekræftelsesdialogen.
I stedet for at slette kontoen helt, så er det muligt at begrænse de tjenester som dit skrivebord har adgang til.