Opret en boks

Når Boxes startes, så åbnes samlingsvisningen som viser dine eksisterende bokse. Hvis du endnu ikke har oprettet en boks, så vises der en introduktionsmeddelelse.

  1. Klik på + i øverste venstre hjørne for at starte assistenten til oprettelse af bokse. Opret en virtuel maskine fra:

    • En aftryksfil af et styresystem i din hjemmemappe registreret af Boxes.

    • En valgt lokal ISO-fil (hvis den ikke blev fundet automatisk ovenfor).

    • Et installationsmedie på en cd-/dvd-/usb-enhed.

    • Et understøttet styresystem som er tilgængeligt på Styresystemer der kan hentes-siden

    Hvis dit installationsmedie understøtter Ekspresinstallation, kan installationen fortsætte uden yderligere input.

  2. Når du har valgt en af ovenstående installationsmetoder, skal du fortsætte til siden Gennemgå og opret, hvor du kan justere hukommelse, diskkapacitet og andre indstillinger af din boks.

  3. Klik på Opret.

Samlingsvisningen vender tilbage, og boksens installation begynder.