Fejlsøgning af trådløst netværk

Dette er en trin-for-trin fejlfindingsvejledning, der hjælper dig med at identificere og løse trådløse problemer. Hvis du af en eller anden grund ikke kan oprette forbindelse til et trådløst netværk, kan du prøve at følge instruktionerne her.

Vi vil gennemgå følgende trin for at få din computer forbundet til internettet:

  • Udføre et indledende tjek

  • Indsamle information om din hardware

  • Tjekke din hardware

  • Forsøge at oprette en forbindelse til din trådløse router

  • Udføre et tjek af dit modem og din router

Klikke på link Næste øverst til højre på siden for at komme i gang. Dette link, og andre som det på de følgende sider, vil tage dig igennem hvert trin i guiden.

Brug af kommandolinjen

Nogle af instruktionerne i denne vejledning beder dig om at skrive kommandoer i kommandolinjen (Terminal). Du kan finde programmet Terminal i Aktivitetsoversigten.

Hvis du ikke er bekendt med at bruge en kommandolinje, skal du ikke være bekymret. Denne vejledning vil lede dig gennem hvert trin. Alt du skal huske er, at kommandoer skelner mellem store og små bogstaver (så du skal skrive dem præcis, som de vises her), og at trykke på Enter efter at have indtastet hver kommando for at køre den.