15-spil

15-spillet er standardopgaven i Taquin. Det vises første gang programmet åbnes. Du kan når som helst starte et fra startskærmen.

Gameplay

Målet er at flytte alle fliserne til deres rette placering.

Der er en tom plads, hvor du kan flytte tilstødende fliser hen ved at skubbe dem. Du kan skubbe flere end én flise ad gangen i retningen af den tomme plads.

Slutningen af spillet

Ved spillets slutning giver Taquin dig besked og viser det færdige billede.

Du kan klikke på knappen Nyt spil i hovedlinjen for at gå til startskærmen. Du kan også genstarte spillet ved at klikke på knappen med en tæller, der viser antal træk og så punktet Genstart.

Sådan spilles med en mus

Foretag et træk:

  1. Klik på en flise på den samme række eller kolonne som den tomme plads.

    Hvis du klikker på en flise, der ikke kan flyttes, så giver spillet dig besked om, at det ikke er muligt.

  2. Du kan altid fortryde dit træk. For at gøre det klikkes på knappen med en tæller, der viser antal træk i hovedlinjen og så klikkes på punktet Fortryd i den menu som vises.

Hvad enten du har gennemført det nuværende spil eller ej:

  1. For at starte et nyt spil (eventuelt med andre indstillinger) klikkes på knappen Nyt spil i hovedlinjen for at gå til startskærmen.

  2. Ellers kan det være, du vil genstarte spillet. For at gøre det klikkes i hovedlinjen på knappen med en tæller der viser antal træk som er foretaget, eller også klikkes på punktet Genstart i den menu som vises.

Du kan også bruge tastaturet.

Sådan spilles med tastaturet

Foretag et træk:

  1. Brug pilene Venstre, Højre, Op og Ned for at gå til den flise du vil flytte. Den valgte flise, angives med 4 pile rundt om brættet, på hver side af dens række og kolonne.

    Brug Mellemrum-tasten for at flytte den valgte flise i retningen af den tomme plads.

    Hvis du klikker på en flise, der ikke kan flyttes, så giver spillet dig besked om, at det ikke er muligt.

  2. Du kan altid fortryde dit træk. For at gøre det trykkes Ctrl+Z.

Hvad enten du har gennemført det nuværende spil eller ej:

  1. For at starte et nyt spil (eventuelt med andre indstillinger) trykkes Ctrl+N for at gå til startskærmen.

  2. Ellers kan det være, du vil genstarte spillet. For at gøre det trykkes Skift+Ctrl+N.

Du kan også bruge en mus.