Naviger i dokumentet
Du kan bevæge dig rundt på hver af dokumentets sider ved at gøre som følger:
-
Rulle op og ned ved hjælp af musehjulet. Flyt rundt på siden ved at bevæge musen:
Højreklik på siden og vælg Autorul.
Flyt musemarkøren mod bunden af vinduet for at rulle ned; der rulles hurtigere, jo længere du flytter den ned i vinduet.
For at standse autorulningen skal du klikke et vilkårligt sted i dokumentet.
Brug dokumentvinduets rullebjælke.
Brug pilene for op og ned på dit tastatur.
-
Træk siden rundt med musen ved at gribe fat i den. Gør sådan:
Flyt musemarkøren til siden og hold midterste museknap nede for at trække den rundt.
Hvis ikke du har en midterknap på musen, så skal du holde venstre og højre museknap nede samtidig og så trække.
Skift mellem sider
Du kan navigere mellem siderne i et dokument med en af følgende fremgangsmåder:
Tryk på knapperne Ctrl+PgUp eller Ctrl+PgDn på tastaturet.
-
Gå til en bestemt side:
Skriv et sidetal i Vælg side på titellinjen og tryk på Enter.
-
Hvis du vil gå til begyndelsen eller slutningen af dokumentet:
Tryk på Ctrl+Home på dit tastatur.
Tryk på Ctrl+End på dit tastatur.
-
For at flytte ti sider ad gangen skal du trykke på Skift+PgUp eller Skift+PgDn.
Som standard kan du kun bevæge dig inden for én side ad gangen. Hvis du gerne vil bevæge dig mellem flere sider ved at rulle eller ved at trække, så tryk på menuknappen i øverste højre hjørne af vinduet og vælg Fortløbende.
Zoom ind og ud
Juster zoomniveauet:
-
Vælg den ønskede zoomprocent i rullegardinsmenuen i øverste højre hjørne.

Du kan også trykke på knapperne Ctrl++ for at zoome ind eller Ctrl+- for at zoome ud.
Du kan også holde Ctrl nede og bruge musehjulet til at zoome.
Tilpas side vil få en dokumentside til at fylde hele vindues højde.
Tilpas bredde vil få en dokumentside til at fylde hele vinduets bredde.
Hvis du vil se to sider på samme tid, ved siden af hinanden som i en bog, skal du klikke på menuknappen i øverste højre hjørne af vinduet og vælge Dobbelt.
Hvis gindstillingen allow-links-change-zoom (tillad at henvisninger ændrer zoomniveauet) er sat til falsk, så forhindres henvisninger i at ændre dit zoomniveau.
Du kan bruge hele skærmen til at få vist dokumentet:
Tryk på F11.
-
For at gå ud af fuldskærmsvisning:
Tryk på F11 eller Escape