Vis nyttige fremhævninger

Reversi kan vise hjælpsomme fremhævninger når der spilles, hvad enten det er et Klassisk Reversi eller et Omvendt Reversi.

Fremhæv fliser som kan spilles

Reversi kan først fremhæve de fliser som kan spilles af den nuværende spiller. Informationen kan være meget nyttig, særligt for begyndere som er ved at lære spillet.

Det kan både aktiveres i et spil mod computeren og i et spil med to spillere. Det er ikke muligt kun at aktivere fremhævningen for den ene spiller i et spil med to spillere.

For at aktivere eller deaktivere fremhævningen trykkes på menuknappen i øverste højre hjørne af vinduet, og så vælges Udseende og i afsnittet Fremhævninger vælges Fliser som kan spilles.

Fremhæv brikker som kan fanges

Reversi kan også fremhæve de fliser, som vil blive fanget ved et træk. Det hjælper måske med at få en bedre visualisering af, hvordan brættet så vil se ud.

Det kan både aktiveres i et spil mod computeren og i et spil med to spillere. Det er ikke muligt kun at aktivere fremhævningen for den ene spiller i et spil med to spillere.

For at aktivere eller deaktivere fremhævningen trykkes på menuknappen i øverste højre hjørne af vinduet, og så vælges Udseende og i afsnittet Fremhævninger vælges Brikker som kan fanges.