Spilstrategier

Hitori ligner på mange måder Sudoku, da det kræver logisk omtanke at finde ud af hvilke celler, der skal overmales. Én strategi er at bruge Skift-klik for at tilføje mærkat på alle de tal som gentages i hver kolonne, og så bruge Ctrl-klik for at tilføje mærkat på alle de tal som gentages i hver række.

Når det er gjort på hele brættet, så er de celler, der har fået tilføjet mærkat på begge måder, gode kandidater til at blive malet – dog ikke altid. Når en celle males, så kan du fjerne mærkaterne på de andre celler som har det samme tal i den samme række eller kolonne. Det er en god måde til at holde styr på hvilke celler, der stadigvæk bryder Hitoris regel nummer 1.

Husk altid på at Hitoris regel nummer 2 betyder, at du ikke kan male to celler som er ved siden af hinanden. Hitori fremhæver celler, der bryder regel nummer 2, med rødt. På samme måde fremhæves grupper af celler, der bryder regel nummer 3 ved at adskille en eller flere umalede celler fra de andre umalede celler, med rødt.

Hvis du ikke kan komme videre, så tryk på Tip i hovedlinjen for at få Hitori til at indikere en celle, der skal males eller have fjernet malingen, for at komme tættere på en løsning.