Angiv datalagringsindstillinger for websteder
Du kan angive, om du vil acceptere webstedsdata og fra hvilke websteder.
Tryk på menuknappen i øverste højre hjørne af vinduet og vælg Indstillinger ▸ Privatliv.
Vælg, om du vil acceptere webstedsdata.
Webstedsdata inkluderer cookies, databaser og lokale lagringsdata.
En browsercookie er et lille stykke data, som sendes fra et websted og gemmes på din computer, når du browser webstedet. Når du vender tilbage til det samme websted i fremtiden, så kan webstedet hente den data som er gemt i cookien for at give webstedet besked om din tidligere aktivitet. Cookies bruges meget af webservere til at se, om du er logget ind på en konto på et bestemt websted eller ej.
Hvis du ikke accepterer webstedsdatalagring, kan du opleve problemer på nogle websteder f.eks. med at logge ind på dine konti, gemme dine indstillinger eller ikke kunne tilføje varer til din indkøbskurv. Det anbefales at lade webstedsdatalagring være aktiveret.