Skakregler

3.1. Reglerne i skak

Skak spilles på et kvadratisk bræt bestående af otte rækker (benævnt med numrene 1 til 8) og otte søjler (benævnt med bogstaverne a til h) i alt 64 kvadrater. Farverne på de 64 kvadrater er skiftevis lyse og mørke, og refereres til som "lyse felter" og "mørke felter". Skakbrættet er placeret, så hver spiller har et hvidt felt i sit nedre højre hjørne, og brikkerne sættes op som vist i diagrammet, med hver dronning på et felt som svarer til dens farve.

Hver spiller begynder spillet med 16 brikker: Hver spillers brikker består af en konge, en dronning, to tårne, to løbere, to springere (heste) og otte bønder. Én spiller, kaldet hvid, kontrollerer de hvide brikker og den anden spiller, sort, kontrollerer de sorte brikker; hvid er altid den første til at flytte en brik. Farverne vælges enten efter fælles overenskomst, ved lodtrækning eller af en turneringsleder. Spillerne skiftes til at flytte en brik (med undtagelse af rokade, hvor to brikker flyttes på samme tid). Brikker flyttes enten til en ubesat plads, eller en besat af en af modstanderens brikker, hvorved den fanges og fjernes fra spillet. Med en undtagelse (en passant), fanger man en modstanders brik ved at flytte til det felt, hvor modstanderens brik stod.

3.1.1. Konge

Når en konge er under direkte angreb af en (eller muligvis to) af modstanderens brikker, siges spilleren at være i skak. Når man er skak, er kun træk, som fjerner kongen fra skak, tilladte. Spilleren må ikke foretage et træk som sætter sin egen konge skak. Formålet med spillet er at sætte modstanderen skakmat; dette sker når modstanderens konge er skak, og der ingen træk kan foretages, som fjerner angrebet mod kongen.

Kongen kan kun bevæge sig et felt enten horisontalt, vertikalt eller diagonalt. En gang i spillet har kongen tilladelse til at foretage et speciel dobbelttræk, en rokade. Rokade består i at flytte kongen to træk mod et tårn, derefter flyttes tårnet til feltet som kongen har krydset. Rokade er kun tilladt hvis alle de følgende betingelser er overholdt:

  • Spilleren må ikke tidligere have flyttet kongen og tårnet involveret i rokaden.
  • Der må ikke være brikker mellem kongen og tårnet.
  • Kongen må ikke være i skak, og han må heller ikke passere igennem felter, som er under angreb af fjendtlige brikker. Som alle andre træk er rokade ugyldigt, hvis det placerer kongen i skak.
  • Kongen og tårnet skal være på den samme række (hvilket udelukker rokade med en forfremmet bonde).

3.1.2. Tårn

Tårnet kan bevæge sig over alle ledige felter vertikalt eller horisontalt (den er også en del af kongens specielle træk: Rokaden).

3.1.3. Løber

Løberen bevæger sig over alle ledige felter diagonalt. Bemærk at en løber aldrig skifter feltfarve, derfor taler spillere om "hvide" eller "sorte" løbere.

3.1.4. Dronning

Dronningen kan bevæge sig over alle ledige felter diagonalt, horisontalt eller vertikalt.

3.1.5. Springer

Springeren (Hesten) kan springe over besatte felter og flytte to felter horisontalt og et felt vertikalt eller omvendt, i form af et "L". Det kaldes også for "To felter frem og et til siden". En springer i midten af brættet har 8 felter, den kan flytte til. Bemærk at hver gang en springer flyttes skifter den feltfarve.

3.1.6. Bønder

Bønder har de mest komplekse regler for træk: En bonde kan bevæge sig fremad et felt, hvis dette felt er ubesat. Hvis bonden endnu ikke har bevæget sig i spillet, kan den vælge at bevæge sig to felter fremad, hvis begge felter foran den er ubesatte. En bonde kan ikke flytte bagud. Når et sådant træk over to felter foretages og det anbringer bonden horisontalt ved siden af en modstanders bonde, kan denne bonde fange den flyttende bonde ("en passant"), som om den kun flyttede et felt fremfor to, men kun i det følgende træk. Bønder er de eneste brikker, som slår fjendtlige brikker af brættet på en anderledes måde end de flyttes. De kan slå en fjendtlig brik på hver af de to felter ved siden af feltet umiddelbart foran dem (det vil sige, de to felter diagonalt foran dem), men de kan ikke flyttes til disse felter, hvis de er ledige. Hvis en bonde når frem til 8. række forfremmes den (konverteres) til en dronning, tårn, løber eller springer (hest) af samme farve. I praksis forfremmes bonden næsten altid til en dronning.

3.1.7. Tilbageværende bevægelsesregler

Med undtagelsen af springeren (hesten), kan brikker ikke springe hen over hinanden. Ens egne brikker ("venligsindede brikker") kan ikke passeres, hvis de er i vejen for bevægelsen, og en venligsindede brik kan aldrig erstatte en venligsindede brik. Fjendtlige brikker kan ikke passeres, men de kan "slås ud af brættet". Når en brik er slået ud (eller fanget), erstatter den angribende brik den fjendtlige brik på dennes felt (en passant er den eneste undtagelse). Den ramte brik fjernes så fra spillet og må ikke bruges igen i resten af spillet. Kongen kan ikke slås ud af brættet, skakmat medfører at spillet tabes.

Skakspil behøver ikke nødvendigvis at ende med skakmat — enhver af de to spillere kan give op, hvis situationen ser håbløs ud. Spil kan også ende med en remis (uafgjort). En remis kan opstå i flere situationer, inklusiv remis efter aftale, pat, trefoldig gentagelse af en position, reglen om 50 træk, eller en remis hvis en skakmat er umulig (normalt på grund af mangel på brikker, der kan opnå en skakmat).

3.2. Spil på tid

Spil kan afvikles med en tidsbegrænsning ved at angive en maksimal spiltid, når et nyt spil oprettes. I spil på tid har hver spiller et givet tidsrum til at afvikle deres træk, og tiden tæller kun ned for hver spiller, når det er dennes tur til at trække.

3.3. Remis (uafgjort)

Et spil som ender uden sejr for nogen af spillerne. De fleste spil, der ender med remis (uafgjort), sker efter indbyrdes aftale, baseret på reglerne. De øvrige måder et spil kan ende med remis på er: pat, trefoldig gentagelse af en position, reglen om 50 træk, eller en remis hvis en skakmat er umulig. En position siges at være remis, hvis en af spillerne kan, igennem lovlige træk, tvinge spillet i en position, hvor spillet vil ende med remis, uanset trækkene fortaget af den anden spiller.

3.3.1. Pat

Pat er en position hvor spilleren, der har det næste træk, ikke har nogle lovlige træk og kongen ikke er i skak. En pat medfører med det samme remis (uafgjort).

3.3.2. Trefoldig gentagelse

Spillet ender med remis, hvis den samme position opstår tre gange, hvor den samme spiller skal trække, og hvor hver spiller har de samme lovlige træk, de kan foretage hver gang (det sidste inkluderer retten til at lave en passant og retten til rokade).

3.3.3. Reglen om 50 træk

Reglen om 50 træk angiver, at spillet er remis efter 50 træk fra hver side, hvor en bonde ikke har bevæget sig eller er blevet slået ud.

3.3.4. Skakmat kan ikke opnås

Et slutspilsscenarie hvor alle bønder er slået ud, og en side kun har sin konge tilbage, mens den anden side kun har en konge eller en konge plus en springer eller en løber. Positionen er remis, da det er umuligt for den dominerende part at udløse skakmat, uanset hvordan der trækkes. Situationer hvor skakmat kun er muligt, hvis den svage side kvajer sig er dækket af reglen om 50 træk.