Del tekst eller billeder
I IRC anses det for uhøfligt at indsætte flere end 5 linjer med tekst. Hvis du forsøger at indsætte flere end 5 linjer med tekst, så spørger Polari om teksten automatisk skal indsættes i en offentlig delingstjeneste. Hvis du accepterer at teksten indsættes, så tryk på Indsæt-knappen, som det ses på følgende skærmbillede. Når der trykkes på Indsæt, så indsættes linket til delingswebstedet automatisk i chatboksen. Tryk på Enter for at dele linket med chatrummet.

For at dele en billedfil, kan du trække og slippe billedet fra Filer ind i chatboksen i Polari, eller trække og slippe en fil fra Filer til Polari. Du bliver spurgt om du vil uploade billedet til en offentlig delingstjeneste. Hvis du accepterer at uploade billedet, så tryk på Indsæt-knappen som det ses på følgende skærmbillede. Når der trykkes på Indsæt, så indsættes linket til der hvor billedet blev uploadet automatisk i chatboksen. Tryk på Enter for at dele linket med chatrummet.
