Planlagte sikkerhedskopieringer
Fanebladet Planlægning bruges til at konfigurere den automatiske oprettelse af sikkerhedskopier.
Der kan vælges mellem hver time, dagligt, ugentligt og månedligt. Statusvisningen øverst angiver altid hvornår, næste gang en sikkerhedskopiering er planlagt til at blive kørt.
Når den passende tid er gået, starter en sikkerhedskopiering automatisk i baggrunden. Når du bruger et eksternt drev, bliver du bedt om at indsætte det, hvis det ikke er tilgængeligt på det tidspunkt. Sikkerhedskopieringen starter derefter, så snart drevet er tilsluttet.
Planlagte sikkerhedskopieringer bruger en letvægtsproces i baggrunden kaldet Overvågning. Overvågningsprocessen kører i baggrunden, når Pika Backup er lukket, og kontrollerer regelmæssigt, om betingelserne for at starte en sikkerhedskopiering er opfyldt.
Ryd op i gamle arkiver
Tidsplanen kan også konfigureres til automatisk at fjerne gamle arkiver. Når den er aktiveret, skal du vælge den ønskede forudindstilling/tilpasse mængden af sikkerhedskopier, der skal opbevares. Tryk derefter på Gem konfiguration.
Behold hver time, Behold daglig og Behold ugentlig kan kun konfigureres til et minimum af mindst én sikkerhedskopi. Dette skyldes en teknisk begrænsning i fjernelsesalgoritmen.
Fejlsøgning
Pika Backup bruger xdg-desktop-portal Background Portal til at konfigurere overvågningsprocessen til at køre i baggrunden. Nogle distributioner konfigurerer xdg-desktop-portal forkert eller aktiverer ikke Background Portal. Dette vil derefter forårsage en fejl, når du aktiverer planlagte sikkerhedskopieringer. Vi har testet følgende distributioner for korrekt adfærd vedrørende baggrundsportaler i deres lagerkonfiguration:
Debian
Fedora
Hvis du støder på problemer med at aktivere planlagte sikkerhedskopieringer, og du bruger en anden distribution, skal du rapportere et problem i din distributions problemsporing.
GNOME Shell vil vise Pika Backup som et kørende baggrundsprogram, når planlagte sikkerhedskopieringer er konfigureret. Det betyder ikke, at hele programmet kører i baggrunden, men kun overvågningsprocessen, som kun bruger meget få ressourcer.