Loginskaller

Skaller i UNIX-baserede systemer kan startes i login- og ikke-login-tilstande:

Loginskal

En loginskal er en skal, som en bruger gives til at logge ind på sin brugerkonto. Den startes med tilvalget -l eller --login, eller ved at tilføje en bindestreg som det første tegn i en kommando, f.eks. ved at starte bash som -bash.

Underskal

En underskal, også kaldet en ikke-loginskal, er en skal som startes efter loginprocessen uden tilvalget -l eller --login og uden en ekstra bindestreg før kommandonavnet.

Generelt bruges loginskaller til at:

  • Få adgang til din computer eksternt med ssh.

  • Simulere en indledende loginskal med bash -l eller sh -l.

  • Simulere en indledende root-loginskal med sudo -i.

Start en loginskal

Du kan give Terminal tilladelse til at starte en loginskal. Der tilføjes et bindestregstegn til navnet på din standardskal.

  1. Tryk på menuknappen i øverste højre hjørne af vinduet og vælg Indstillinger.

  2. I sidebjælken vælges din nuværende profil i afsnittet Profiler.

  3. Vælg Kommando.

  4. Under Kommando-etiketten vælges Kør kommando som en loginskal.