Kom godt i gang

2.1. Start filmafspilleren Totem

Du kan starte Totem på følgende måder:

Menuen Programmer

Vælg Lyd & video ▸ Filmafspiller.

Kommandolinje

For at starte Totem fra kommandolinjen, skriver du følgende kommando efterfulgt af Retur:

totem

Skriv totem --help efterfulgt af Retur for at se andre kommandolinjetilvalg.

2.2. Opstart af Totem

Når du starter Totem, vises følgende vindue.

Figur 1Totems opstartsvindue

Totem-vinduet indeholder følgende elementer:

Menubjælke.

Menuerne i menubjælken indeholder alle de kommandoer, du har brug for i Totem.

Fremvisningsområde.

Fremvisningsområdet viser filmen eller en visualisering af den nuværende sang.

Sidepanel.

Sidepanelet viser egenskaberne for filen der afspilles, og fungerer som afspilningsliste. Den kan også bruges af forskellige udvidelsesmoduler, såsom MythTV-, YouTube- og Videosøgningsmodulerne. De kan anvendes ved at klikke på rullegardinslisten øverst på sidepanelet.

Tidsskydeknap.

Tidsskydeknappen viser den tid, der er gået af den film eller sang, der afspilles. Den lader dig også spole frem og tilbage i filmen eller sangen ved at trække skyderen langs bjælken, eller ved at klikke på et punkt andetsteds på bjælken.

Søgekontroller.

Søgekontrollerne lader dig skifte til næste eller foregående spor, samt afspille eller sætte en film eller sang på pause.

Volumenknap.

Volumenknappen lader dig justere lydstyrken.

Statusbjælke.

Statusbjælken viser statusinformation om den film eller sang, der i øjeblikket afspilles.