En profil er en samling af Terminal-indstillinger. Terminal understøtter flere profiler. Du kan konfigurere Terminal-profiler til at køre en brugerdefineret kommando eller skal, indstille en profil som kun bruges når der oprettes forbindelse til eksterne computere med SSH, eller indstille en profil som starter en GNU Screen-session.
Tilgængelige Terminal-indstillinger inkluderer:
Profilnavn.
Skrifttype- og baggrundsfarver.
Kompatibilitet med Backspace- og Delete-taster.
Rulning.
Hvis du har to eller flere profiler angivet, så kan du ændre profilen i dit nuværende Terminal-faneblad eller -vindue ved at vælge en profil fra Terminal ▸ Skift profil.
Opret en ny profil med standardindstillingerne i Terminal:
Vælg Redigér ▸ Indstillinger.
I sidebjælken klikkes på +-knappen ved siden af Profiler-etiketten.
Indtast et navn til den nye profil. Du kan ændre navnet senere.
Klik på Opret for at oprette den nye profil.
Indstil dine ønskede profilindstillinger. De gemmes automatisk.
Du kan oprette en ny profil baseret på indstillingerne fra en eksisterende profil:
Vælg Redigér ▸ Indstillinger.
I sidebjælken vælges den profil som din nye profil skal baseres på.
Klik på pilen ved siden af profilnavnet.
Vælg Klon ….
Indtast et navn til den nye profil. Du kan ændre navnet senere.
Klik på Klon for at oprette den nye profil.
Indstil dine ønskede profilindstillinger. De gemmes automatisk.
Oprettelse af en ny profil fra en eksisterende profil påvirker ikke indstillingerne i en eksisterende profil. Ændringer i indstillingerne gemmes i den nye profil.
Hvis standardprofilen redigeres, så kan den ikke gendannes til sine oprindelige indstillinger! Har du ikke allerede oprettet andre Terminal-profiler og har tilpasset standardprofilen, så kan Terminal blive ustabil, hvis der er indstillinger som skaber problemer. Det anbefales, at du opretter en kopi af standardprofilen frem for at redigere kopien for at oprette en tilpasset profil.
Du kan foretage ændringer til eksisterende profiler. Redigér en profil:
Vælg Redigér ▸ Indstillinger.
Din nuværende profil er valgt i sidebjælken. Hvis du vil redigere en anden profil, så klik på dens navn.
Når den ønskede profil er valgt, kan du:
Vælg skrifttype, markørforme og Terminal-størrelse.
Du kan også ændre opførslen af Terminal ved kommandoafslutning, indstille en brugerdefineret loginskal eller ændre rullebjælkeindstillingerne.
For at ændre baggrunden og tekstfarverne i Terminal, se Terminal-farvetemaer.
Ændringer til profilen gemmes straks. Vend tilbage til Terminal ved at klikke på Luk.
Du kan omdøbe eksisterende profiler, herunder standardprofilen:
Vælg Redigér ▸ Indstillinger.
Vælg den profil du vil omdøbe.
Klik på pilen ved siden af profilnavnet.
Vælg Omdøb ….
Indtast det nye profilnavn.
Klik på Omdøb for at omdøbe.
Slet en profil:
Vælg Redigér ▸ Indstillinger.
Vælg den profil du vil slette.
Klik på pilen ved siden af profilnavnet.
Vælg Slet ….
Klik på Slet for at bekræfte.
Standardprofilen kan ikke slettes. Hvis du vil slette profilen, så indstil først en anden profil som standard.
Standardprofilen indlæses når der åbnes en ny terminal, med mindre du har valgt en anden profil. De ændringer du foretager i indstillingerne gemmes i den nuværende profil.
Standardprofilen bruges, når Terminal ikke på anden måde kunne beslutte hvilken profile, der skulle bruges. F.eks. starter Terminal på en frisk og åbner sit første terminalvindue. Modsætningen hertil er når du bruger et menupunkt eller tastaturgenvej i Terminal til at åbne en ny terminal. Så bruges profilen for den eksisterende terminal.
Vælg Redigér ▸ Indstillinger.
Vælg den profil du vil indstille som standarden.
Klik på pilen ved siden af profilnavnet.
Vælg Indstil som standard.
Standardprofilen er afkrydset.
Got a comment? Spotted an error? Found the instructions unclear? Send feedback about this page.