Fanebladslinjen vises øverst i et Terminal-vindue, som har flere åbne faneblade (det ligner en række med knapper). Klik på et faneblad for at skifte til det. Du kan åbne flere faneblade for at håndtere dit arbejde i Terminal. Det giver dig mulighed for at multitaske med aktiviteter såsom kørende programmer, at gennemse mapper og redigere tekstfiler i et enkelt Terminal-vindue.
Åbn et nyt faneblad i dit nuværende Terminal-vindue:
Tryk på Skift+Ctrl+T.
Luk et eksisterende faneblad i dit nuværende Terminal-vindue:
Tryk på Skift+Ctrl+W.
Du kan også klikke på × i øverste højre hjørne af fanebladet eller højreklikke på fanebladet og vælge Luk terminal.
Ændr rækkefølgen på faneblade i et vindue:
Klik på og hold venstre museknap på fanebladet.
Træk fanebladet til den ønskede placering blandt de andre faneblade.
Slip museknappen.
Fanebladet placeres tættest på hvor du slap fanebladet ved siden af de andre åbne faneblade.
Du kan også flytte et faneblad ved at højreklikke på fanebladet og vælge Flyt terminal til venstre for at flytte fanebladet til venstre eller Flyt terminal til højre for at flytte fanebladet til højre. Så flyttes fanebladets placering en plads ad gangen.
Got a comment? Spotted an error? Found the instructions unclear? Send feedback about this page.