Sådan spilles Klotski

3.1. Start af Klotski

Du kan starte Klotski fra programmenuen ved at vælge Spil ▸ Klotski.

3.2. Hovedvinduet

Når du starter Klotski, vises følgende vindue.

Figur 2Opstartsvindue for Klotski

Vinduet Klotski indeholder følgende elementer:

Menubjælke
Spilmenu

Spilmenuen gør, at du kan starte nye spil, se tidligere resultater og afslutte spillet.

Hjælpemenu

Denne hjælpemenu gør, at du kan se dokumentationen til Klotski

Spilområde

Spilområdet viser blokkene i det aktuelle spil. Du kan trække blokkene omkring med musen som beskrevet i Afsnit 3.4 ― Flytte blokke.

Statusbjælke

Statusbjælken viser hvor mange træk, du har foretaget indtil nu.

3.3. Begynd på et nyt spil

Brug menuen Spil for at starte et nyt spil. Punkterne Næste opgave og Forrige opgave gør, at du kan navigere puslespillene sekventielt. Hvert puslespil tilhører en af tre kategorier, der kan ses i undermenuen med navnene HuaRong-sporet, Udfordringspakken og Kvalifikationspakken. I disse undermenuer, referer hvert spil til et spilscenarie.

Eksempel 1Begynd et spil

Vælg Spil ▸ [kategori] ▸ [spilscenarie] for at starte et spil.

3.4. Flytte blokke

For at flytte en blok: Klik på den, hold museknappen nede og træk blokken til sin nye placering. Du kan ikke flytte de grønne blokke eller blokken som omgrænser spillet. Du kan ikke flytte en blok til en plads, der allerede er optaget af en anden blok med den undtagelse, at du må flytte den mønstrede blok igennem de grønne blokke for at vinde.